Multimediedesigner, dronefotograf, web-designer.
Du ser nu min personlige portefølje.
Et samlet overblik over mine personlige og faglige kompetencer samt fremstilling af kreative færdigheder.
Udforsk hjemmesiden, opdag hvilken værdi jeg kan tilføre en virksomhed, og hvorfor jeg vil være en god kandidat.
Jeg er en glad og udadvendt mand med en optimistisk livstilgang, og flere spændende fritidsinteresser. Af disse skal nævnes:
Egen drone virksomhed:
I august måned 2022 startede jeg egen virksomhed på baggrund af min interesse i teknik, droner og fotografering. Droneflyvning er en teknisk udfordring, og jeg nyder at fordybe mig i flyvningen for at opnå det bedste resultater med billeder og video.
Motorcykel
Jeg har siden min 20 års fødselsdag kørt motorcykel og det er en af mine største passioner. At køre motorcykel er som terapi for mig – aldrig har jeg gjort noget hvor man på samme tid skal være super koncentreret, men samtidig kan slappe så meget af.
Jeg nyder at køre ture alene og med venner, besøge forskellige mc træf og events. Besøg min kontakt side for at se mere om dette.
For at give et professionelt overblik, vil jeg præsentere et par personlighedstests som beskriver mig godt.
VIA’s personlighedstest udarbejder en liste af værdier som rammer ens personlighed bedst. Dette er mine 10 største værdier:
The Big Five skriver følgende om mig:
“Open- mindedness” (84%) – You enjoy having novel experiences and seeing things in new ways.
“Conscientiousness” (87%) – You are well-organized, and can be relied upon.
“Extraversion” (97%) – You are extremely outgoing, social, and energetic.
“Agreeableness” (99%) – You are good-natured, courteous, and supportive.
“Negative Emotionally” (5%) – You probably remain calm, even in tense situations.
Web Design
Sprog
Adobe Creative Cloud

Kort tid efter studiestart fik jeg studiejob hos Jyllands-Posten.
Jeg er ansat i kundeudvikling og arbejder bl.a. med weblayers, købsmatricer og landingpages i wordpress.
Jobbet er fleksibelt, enormt studierelevant, og lærerigt.
Med gode kolleger og et godt arbejdsmiljø kan man ikke ønske sig et bedre studiejob.

Påbegyndte uddannelsen som multimediedesigner på IBA Erhvervsakademiet i Kolding, hvor jeg har min dagligdag indtil sommeren 2023.
Uddannelsen er hands-on og med en perfekt balance mellem teori, kode og praksis. Jeg fornøjes med at skabe visuelt flotte og praktiske brugerflader og systemer.

I et år arbejdede jeg på lager i inbound afdelingen. Vi var holdet, der håndterede alle varer, der ankom til lageret. Jeg startede som lagerarbejder på holdet, men fik efter kort tid tilbudt stillingen som mellemleder.
Tiden som mellemleder på lageret lærte mig at overskue en større arbejdsproces og at kunne koordinere opgaverne til mine kolleger. Jobbet lærte mig endvidere om sparring imellem afdelinger, og jeg var medvirkende i udvikling og test af lagersoftware.

Jeg har perioderne 2014-2018 (efter afsluttet STX) samt 2019-2020 arbejdet som tømrer. Jeg er ikke udlært, men har medvirket i mange forskellige opgaver, - lige fra redskabsskur, nye tagkonstruktioner, eller helt nye byggerier. Tømrerfaget lærte mig en masse, - blandt andet praktisk viden om konstruktioner og bygningsprocesser samt evnen til at kunne planlægge en arbejdsproces fra start til slut.

Jeg har afsluttet første semester af IKT (Informations- og Kommunikations-Teknologi) ingeniør uddannelsen. Den hedder nu Software Ingeniør.
Uddannelsen åbnede mine øjne mere for den digitale verden. Det var en kreativ uddannelse, hvor jeg brugte tid på at lave egne elektroniske komponenter, samt kode dem fra bunden.
Jeg savnede dog en mere visuel repræsentation af mit arbejde og var derfor også efter første semester klar over, at dette ikke var den helt rigtige uddannelse for mig.